Kommunikationsguide om PPA’er og elindkøb
Så simpelt som muligt – men ikke mere simpelt.
Strøm, der gør en forskel.
Omstillingen til vedvarende energi er en af de vigtigste og mest akutte udfordringer, vi står overfor som samfund.
Globale temperaturer stiger, naturen er under pres, og vores ressourcer bliver stadig mere knappe. Der er meget støj i kommunikationen omkring virksomheders klimainitiativer – og i særdeleshed når det gælder køb af strøm..
Vi håber, at denne guide vil gøre jer klogere og gøre det lettere at fortælle om jeres PPA.
Guiden fokuserer på de tre faser i PPA-processen: Matchet: Når PPA’en er fuldt matchet Opførelsen: Mens anlægget er under konstruktion Leverance: Når anlægget står færdigt og strømmen leveres til jer Herunder kan du se, hvordan I bedst kommunikerer om jeres PPA på de forskellige stadier
Overblik
Del 1: Ordbog
De vigtigste ord og udtryk indenfor PPA'er, bæredygtighed og vedvarende energi.
Del 2: Jeres PPA-rejse
En detaljeret oversigt over de forskellige stadier i PPA-rejsen med skabeloner til dine opslag på sociale medier.
Del 3: Tidslinje
Overblik over hvornår PPA-fordele indtræder.
Del 4: Undgå greenwashing
Hvordan kommunikerer I troværdigt om jeres PPA og elaftale.
Ordbog
En Power Purchase Agreement – eller PPA – er en aftale mellem en udvikler af vedvarende energi og en virksomhed, der bruger strøm. I aftalen forpligter udvikleren og virksomheden sig til henholdsvis at sælge og købe elektricitet fra et vedvarende energiprojekt (f.eks. en solcelle- eller vindmøllepark) til en fast pris i en fast periode.
PPA’er er oftest en forudsætning for at udvikleren kan opnå bankfinansiering til at realisere projektet. Se også afsnit om additionalitet.
Bemærk, at den strøm der kommer ud af virksomhedens stikkontakter er den samme som før, I indgik en PPA. Se afsnit om lokationsbaserede udledninger.
Hvordan kan det være?
Strømmen fra det nye anlæg, der er opført på baggrund af jeres PPA leveres ud på elnettet som elektroner. Elektroner kan hverken være grønne eller sorte, så de blandes med alle de andre elektroner på elnettet. Nogen af dem kommer fra fossile energikilder og andre fra vedvarende. Det er ikke muligt at måle, hvem der bruger hvilke elektroner.
Det er ikke det samme som at jeres PPA ikke gør en forskel:
- Jeres PPA er med til at sikre finansiering og realisering af nye vedvarende energianlæg
- Det betyder, at der som konsekvens af jeres elaftale bliver bygget nye vedvarende energianlæg
- Derfor er jeres aftale med til at øge andelen af strøm fra vedvarende energikilder i det danske elnet
- Det er strøm, der gør en forskel – selvom vi ikke kan måle, hvem der bruger den.
Additionalitet er det måske allervigtigtste begreb at forstå, fordi det udtrykker om en handling faktisk bidrager til den ønskede effekt. I dette tilfælde produktionen af mere vedvarende energi - og dermed CO2-reduktioner.
Sagt med andre ord: Additionelle PPA’er sikrer at CO2-reduktioner faktisk er reelle, og ikke bare en bogføringsøvelse, hvor forskellen sker på papiret, men ikke i den fysiske virkelighed.
Almindelige grøn strømaftaler er blevet kritiseret for at man ikke skaber mere grøn strøm, men at man blot får grøn strøm på papiret, fordi man reserverer noget af den strøm, der findes i forvejen
En additionel PPA er helt anderledes. Når jeres virksomhed indgår en PPA med Reel opføres der et nyt solcelleanlæg, som en konsekvens af PPA’en. Solcelleanlægget ville ikke være blevet opført, hvis ikke PPA’en var blevet indgået. Derfor er PPA’en additionel.
Når man indgår en PPA, skal man skal blot være opmærksom på om ens PPA faktisk er udslagsgivende for at projektet realiseres.
Hvis man indgår en PPA på et anlæg, der allerede er opført, er det ikke en additionel PPA.
Strøm er dyrt at lagre og besværligt at transportere over lange afstande. Derfor er det ikke lige meget, hvor det produceres. FN har lanceret en sammenslutning for vedvarende energi, der anbefaler at strømmen købes i samme geografiske område (budzone), som strømmen bruges. I Danmark er der to budzoner. En for Vestdanmark (DK1) og en for Østdanmark (DK2). Derfor er en Reel PPA oftest i den samme budzone, som hvor I bruger strømmen.
Der er mange, både virksomheder og elhandlere, der fortæller at de har grøn strøm.
Ret beset, har strøm ikke nogen farve. Når vi ønsker at tale om grøn strøm, så er det fordi vi gerne vil vise at vi køber strøm, der gør en forskel for klimaet.
Det er mere retvisende at tale om strøm fra solceller eller strøm for vindmøller.
Her skal man bare huske, at vi ikke kan styre hvilken strøm, der kommer ud af stikkontakten – uanset om vi har en PPA, køber grønne certifikater eller bare en helt almindelig elaftale.
Den lokationsbaserede metode opgør CO2-udledninger baseret på den gennemsnitlige CO2-intensitet på elnettet. I 2023 blev der i gennemsnit udledt 81g/CO2 pr. kWh.
Eksempel: En virksomhed, der brugte 2 millioner kWh i 2023 ville rapportere lokationsbaserede udledninger på 162 tons CO2.
Ændrer PPA’en vores lokationsbaserede udledninger?
Nej. Strømmen fra jeres PPA leveres ud på det fælles elnet som elektroner. Alle elektroner ser ens ud, uanset om de kommer fra fossile eller vedvarende energikilder, og de blandes allesammen sammen på elnettet. Det er ikke muligt at måle, hvem der bruger hvilke elektroner.
Når man har indgået en Reel PPA tilføjer man ny vedvarende energi til elnettet. Man bidrager altså til at der kommer en højere andel af vedvarende energi i Danmark, og at den gennemsnitlige CO2-intensitet bliver lidt lavere for alle danske elforbrugere.
Men én PPA ændrer så lidt, at man ikke vil kunne aflæse det på virksomhedens lokationsbaserede udledninger. Men det er stadig med til at sænke den gennemsnitlige CO2-intensitet.
PPA’er er limen, der sikrer at nye vedvarende energiprojekter bliver til noget.
Det er sjældent muligt at opføre nye vedvarende energianlæg uden bankfinansiering. Hvis en udvikler går i banken for at låne penge til at bygge en ny solcelle- eller vindmøllepark, vil banken bede udvikleren om at stille sikkerhed. PPA'er er udviklerens sikkerhed for fremtidig indtjening. Den sikkerhed kan udvikleren bruge til at stille garanti overfor banken og dermed opnå finansiering.
Når I indgår en Reel PPA, aftager I en andel af den samlede produktion fra anlægget. Jeres andel af den samlede produktion kan I finde i PPA-kontrakten under ‘Buyer’s Fraction’, Det er de færreste danske virksomheder, der al strømmen fra en hel solcelle- eller vindmøllepark. Med en Reel PPA deltager mange virksomheder i den samme PPA. På den måde køber hver virksomhed ind til en kollektivt forhandlet pris, ligesom hver virksomhed har været med til at sikre opførelsen af anlægget.
CO2-udledninger kan beregnes på to måder: Den markedsbaserede og den lokationsbaserede.
Det er Greenhouse Gas (GHG) protokollen, der har defineret beregningsmetoderne. CO2-udledninger fra elforbruget hører til i kategorien indirekte emissioner (også kaldet scope 2).
Se afsnit om lokationsbaserede udledninger og markedsbaserede udledninger.
Den markedsbaserede metode opgør CO2 –udledningerne fra elforbruget på baggrund af den strøm, som virksomheden køber.
Når man indgår en Reel PPA, køber man strøm fra nye vedvarende energianlæg. Derfor reduceres virksomhedens CO2-udledninger svarende til den mængde strøm, man køber igennem PPA’en. Reel sender jer hvert år en rapport over jeres markedsbaserede CO2-udledninger.
Med en Reel PPA tilføjer man ny vedvarende energi til nettet, i modsætning til andre markedsbaserede instrumenter, f.eks. ubundne oprindelsesgarantier (se afsnit om grønne certifikater).
Med en Reel PPA er man med til at sikre opførelsen af et nyt anlæg. Det anlæg skal i sagens natur lige bygges. Først når anlægget er bygget og leverer strøm til elnettet, kan I begynde at rapportere CO2-reduktioner.
Se afsnit om lokationsbaserede udledninger og om stadier i PPA-rejsen.
En oprindelsesgaranti (GO) er et grønt certifikat, der udstedes til alle vedvarende energiproducenter i Europa for hver MWh, de producerer.
En grundlæggende udfordring ved de grønne certifikater er, at forbruget og produktionen hverken matches tidsmæssigt eller geografisk. Man kan således få matchet sit forbrug i Danmark på et tidspunkt med en produktion i Spanien på et helt andet tidspunkt. Ens forbrug bliver altså ikke grønnere af, at der bliver købt certifikater (Kilde: Rådet for Grøn Omstilling).
Hvis man har indgået en Reel PPA, får man automatisk de certifikater, der udstedes på baggrund af produktionen fra det anlæg i køber strømmen fra. Det er bundne oprindelsesgarantier, fordi man ikke skiller strømmens oprindelse fra selve strømmen.
Ubundne oprindelsesgarantier
Mange energiproducenter sælger certifikaterne videre til forbrugere eller elselskaber, der bruger dem til at markedsføre grøn strøm-aftaler. Det er ubundne oprindelsesgarantier, fordi man køber et papir på oprindelsen af noget strøm, der allerede er solgt til nogle andre - nogle gange fra statsstøttede anlæg i et helt andet land end hvor de er købt.
Den omfattende kritik af grønne certifikater adresserer derfor problematikken omkring de ubundne certifikater, fordi det vurderes usandsynligt at de bidrager til ny vedvarende energiproduktion (se afsnit om additionalitet).
Din PPA-rejse
Der er tre faser i jeres PPA-rejse, som det er vigtigt at få kommunikeret rigtigt om.
Vi er glade for at kunne annoncere vores aftale om at købe strøm fra en ny solcellepark [INDSÆT PLACERING].
[INDSÆT FIRMANAVN] har indgået en Power Purchase Agreement (PPA) med Reel. PPA’en er en 5-årig elkøbsaftale, der er med til at sikre opførelsen af en ny *solcellepark. Aftalen bidrager derfor direkte til udbygningen af mere vedvarende energi.
Vi ser samarbejdet med Reel som et led i vores klimastrategi og et vigtigt skridt mod at sikre reelle reduktioner af vores CO2-udledninger. PPA’en afspejler vores dybe engagement i at skabe en bæredygtig fremtid. [INDSÆT EVT KOBLING TIL SBTi, B CORP el lign.]
Læs mere om vores nye PPA med Reel her: link til hjemmeside.
Vores park tager form!
Vi indgik en Power Purchase Agreement (PPA) på et nyt vedvarende energianlæg med Reel for at tilføre ny vedvarende energi til det danske elnet. Nu er parken ved at blive bygget og vil begynde at levere mere strøm til elnettet.
Vi er stolte af at være med til at drive omstillingen til vedvarende energi sammen med Reel. Gennem vores PPA køber vi strøm fra det nye anlæg og reducerer vores klimaftryk med strøm, der gør en forskel 🌍🌱
Vores solcellepark er nu i drift – og Danmark har fået lidt mere vedvarende energi!
Solcelleparken er blevet bygget som en konsekvens af vores elaftale [eller: PPA] med Reel, og leverer nu ny vedvarende energi til det danske elnet 💪
[INDSÆT VIRKSOMHED] køber strøm fra den nye solcellepark de næste mange år for at fremtidssikre reduktionen af vores klimaaftryk.
Alle kan bidrage til den grønne omstilling. Vi stolte over at være en del af rejsen mod mere vedvarende energi sammen med Reel.
Overblik over hvornår PPA-fordele indtræder.
I begynder først at reducere jeres CO2-udledninger i leveringsfasen, når anlægget er opført og er begyndt at levere strøm.
Indtil leveringsfasen er nået, er det vigtigt at I kommunikerer at CO2-udledninger fra PPA’en sker i fremtiden, fx ’vores PPA kommer til at reducere vores CO2-udledninger med XX%’.
Det er derfor vigtigt, at I ikke kommunikerer at I har reduceret med PPA’en indtil da
Hvordan kommunikerer I troværdigt om jeres PPA
Greenwashing er, når en virksomhed markedsfører produkter eller tjenesteydelser som mere miljøvenlige, grønne, klimavenlige, bæredygtige m.v., end de faktisk er.
Reglerne for markedsføring af miljøpåstande er fastsat af Forbrugerombudsmandens miljømarkedsføring. Anklager om greenwashing kommer når det vurderes at virksomheder har kommunikeret at virksomheder har kommunikeret vildledende om grønne tiltag og forbrugerombudsmanden kan i svære tilfælde politianmelde virksomheder for vildledende markedsføring.
Hovedregelen er: Man bør kun markedsføre det, man kan dokumentere. Med denne kommunikationspakke har vi gjort det nemt for jer at kommunikere troværdigt og transparent om jeres PPA. Nedenfor har vi opsummeret nogle generelle retningslinjer. Det er dog vigtigt at I altid holder jer orienteret med den aktuelle lovgivning via linket ovenfor.
Hvad din PPA er
En aftale om køb af ny vedvarende energi
Jeres PPA er en direkte aftale mellem jeres virksomhed og en producent af ny, vedvarende energi.
En måde at opnå finansiering af vedvarende energi
En Reel PPA er med til at sikre finansiering af nyt vedvarende energianlæg.
En del af noget større
Jeres PPA er en af flere PPA’er, der er indgået på det samme vedvarende energianlæg. Hver virksomhed, der indgår en PPA aftager en del af strømmen fra det færdigbyggede anlæg.
Hvad din PPA medvirker til
Additionalitet
En Reel PPA medvirker til, at der opføres en ny solcelle- eller vindmøllepark i Danmark.
Matche en del af jeres elforbrug med vedvarende energi
En Reel PPA matcher en del af jeres elforbrug med ny vedvarende energi, der fødes ind i det samme* elnet, som forsyner din virksomhed.
*Dette gælder, hvis budzonen for jeres PPA matcher budzonen for jeres forbrug. Se afsnit om Lokalt match.
Reducerer markedsbaserede udledninger
Reducerer jeres markedsbaserede udledninger på baggrund af bundne oprindelsesgarantier, som kan indgå i jeres klimaregnskab.
Hvad din PPA ikke er
Grøn strøm i stikkontakten
Din PPA ændrer ikke ved den strøm, der kommer ud af stikkontakten. Derfor forbruger I ikke 100% strøm fra vedvarende energi.
CO2-kompensation
Jeres PPA er ikke en CO2-kompensation eller et carbon offset. Det betyder, at I ikke kan hævde at være 'CO2-negative' eller 'klimapositive' i jeres markedsføring.
Reduktion af lokationsbaserede emissioner
Jeres PPA fører ikke til en målbar reduktion i jeres lokationsbaserede emissioner, da den ikke hvilken strøm, der kommer ud af stikkontakten. Se afsnit om Lokationsbasered udledninger.